Børn

Print

Børn

Gavnø byder på oplevelser for både store og små.

Gå på opdagelse i De 6 Sansers Have, som sætter børns sanser, fantasi og viden på spil… Sæt børnenes hukommelse og fornemmelse på spil, når de udforsker den nye rosenlabyrint

Lad børnene boltre sig på Gavnøs store naturlegeplads, Sørøverland som byder på et væld af spændende oplevelser for børn i alle aldre. Temaet er sørøveri. Eller lad børnene gå på skattejagt med et spændende sørøverkort i slotsparken, klosterkirken og på slottet. Alle børn kan vælge mellem flotte “skatte” i præmie.

I legehuset, Skjærsommer fra 1846 udstilles for første gang en del af den private dukkesamling på over 3.000 dukker. Udstillingen er interaktiv og byder på en anderledes og sanselig oplevelse.

Måske bliver det jer, der oplever, at skyggerne bevæger sig i den forkerte retning eller får et glimt af Den Hvide Dame, som er set gennem de sidste 500 år? Genfærdet viser sig som et lysende billede, der altid synes at forsvinde ind i muren i det lille kammer bag kirkekortet.

I Sommerfugleland kan børn i alle aldre opleve mere end 200 arter af eksotiske sommerfugle, som frit flyver i det tropiske klima. Der er også mulighed for at komme helt tæt på vores søde Moskus ænder i slotsparken og de søde afrikanske bjerggeder og deres gedekid. I gedeanlægget er der mulighed for at klappe og bese samlingen af Afrikanske Bjerggeder på nærmeste hold. Der er mulighed for at vaske hænder efter besøget.

Trækvogne kan lejes i slotsbutikken.