Gavnø

Print

Udlejning af jagt

Gavnø Slot modtager én med sin smukke udsigt over Karrebæk Fjord. Sydsjælland er kendt for sine mange trækfugle, hvor Gavnø danner hjertet for rasteplads, så jægere der besøger Gavnø ikke blot har en god jagtdag, men også en fantastisk naturoplevelse.

Det kuperede terræn danner basis for jagtdagen med sine levende hegn og højtliggende remiser som udgangspunkt. På vindstærke dage leverer vi hårdtflyvende fugle og forsøger i den grad at udfordre vores gæster. Vi er meget kvalitetsbevidste, men forsøger at ramme vores gæsters niveau.

Vores gæster bliver transporteret separat i en kulturhistorisk brygvogn fra Carlsberg, hvor der vil være forfriskninger at finde.

Vi ser gerne at folk skyder med pappatroner, som kan rekvireres hos undertegnede.

Med 4 såter før frokost og 2 efterfølgende såter afholdes den traditionelle vildtparade i slotsgården. Frokosten bliver indtaget i det nyanlagte Slotsbryggeriet, hvor der er mulighed for at smage på Gavnøs special øl. Der vil før paraden blive serveret kaffe og kage.

Priseksempel
Fasaner i perioden november – december 2012, kr. 285,00 plus moms.
Forplejning kr. 400 pr. person. Der er dog flere varianter.

Vi er gerne behjælpelige med at arrangere overnatningsmuligheder.
For yderligere spørgsmål kontakt venligst administrationen:

Telefon: 55 700 200
Telefax: 55 700 101
E-mail: jagtvæsenet el. skytte