Eksotiske sommerfugle

Print

Eksotiske sommerfugle

I sommerfugleland kan man opleve eksotiske sommerfugle, som flyver frit i det tropiske klima.

Hver anden uge i perioden fra den 1. april til den 30. september kommer der 200 nye sommerfugle til, da deres levetid kun er ca. 14 dage. Der findes mange forskellige sommerfuglearter i Sommerfugleland. Der dør ca. 50 somerfugle om ugen, hvorfor det kan forekomme, at man finder døde sommerfugle i huset. Det kan ikke undgås.

Sommerfuglene oprinder fra hele verden, bl.a. Fillipinerne og Thailand samt Uganda, Kenya, Argentina, Indonesien, Kina, Nordamerika og Coste Rica. Pupperne udklækkes efter 2 – 6 uger. Sommerfuglene er alle “produceret” i fangenskab.

De udklækkede sommerfugle spiser nektaren fra blomsterne i drivhuset, og nogle steder er der opsat fodresteder med ekstra nektar. Desuden foretrækker sommerfugle særlig moden frugt, hvilket betyder, at der i huset vil ligge frugt på et stadie, som vi menneske normalt ikke ville indtage. Larverne, som holdes i lukkede bure indtil de udklækkes, spiser blade.

Vi har forsøgt at skabe et så naturligt miljø i huset, som det er muligt, hvilket betyder, at man vil finde beplantninger og vækster i alle levestadier.